Vi hjælper mange kunder med LED-belysning over arbejdsbordet i køkkenet. Mest til private hjem, men også til små køkkener på kontorer og i lignende lokaler. I denne guide fortæller vi dig om fordelene ved at vælge LED-lister i køkkenet, og vi giver vores anbefalinger til, hvilke LED-skinner man bør anvende, og hvordan man bedst monterer bordbelysningen.

HVORFOR ER DET FORDELAGTIGT AT ANVENDE LED-LISTER SOM ARBEJDSBELYSNING?

Xcen leverer komplette LED-lister tilpasset de længder, du har brug for i dit køkken. Vi bygger LED-listerne ved at montere led bånd i aluminiumsprofiler med hvidt opalglas foran. Fordelen ved dette er, at man får en både flot og jævn arbejdsbelysning i præcis den længde, man ønsker sig. Det er endvidere nemt at montere lyset langs hele arbejdsbordet i køkkenet, og selve pærerne er gemt væk, så man kun ser selve belysningen.

Aluminiumsprofilen kan skæres i den ønskede længde, og flere stykker kan sættes sammen, så man skaber lange lister. Eventuelle sammenføjninger ses ikke, da selve belysningsudstyret bliver monteret oppe under overskabene.

HVILKE PRODUKTER ANBEFALER VI?

LED-tape:
Ønsker du en kraftig og god bordbelysning samt en arbejdsbelysning anbefaler vi LED-tape på 13,2W. Har du en mindre afstand til overfladen, der skal belyses, kan det imidlertid være nok med LED-tape på 9,6W/m for en tilstrækkelig mængde lys.

Farvetemperatur:
Til et hjemmemiljø anbefaler vi den lidt varmere, hvide lysfarve 3000K. Ønsker du imidlertid et lidt hvidere lys, kan du vælge 4000K.

Aluminiumsprofiler:
For det flotteste lys anbefaler vi, at man monterer LED-tapen i en aluminiumsprofil, som er 12 mm dyb, og at man anvender hvid beskyttelsesplast (opal) foran, så man opnår et flot og jævnt lys. Den bedste anbefaling er den almindelige U-profil A1612. Den kan monteres udvendigt med medfølgende monteringsclips eller ved at skrue direkte igennem den.

Ønsker du en nedsænket montage, kan man også her anvende A1612, eller man kan tage en aluprofil til nedsænkning, bred og høj. Den har ”vinger”, som dækker de eventuelle revner/mærker, der kan opstå ved savning. Hvis man vil trække profilen tilbage, kan man eksempelvis montere en dækside under overskabet og sætte aluminiumprofilen ind i denne.

Har man ikke plads til en 12 mm dyb LED-liste, findes begge modeller i varianter, som er 6 mm dybe. Vil man indstille lyset, kan man sætte ledlysbåndet i en trekantsprofil til LED-strips.


Eksempel fra en kunde, som fræser en aluprofil ind i en skive, som fæstnes under overskabet.

Dimmers:
En dimmer kobles ind mellem transformator og LED-tape. Der findes to varianter, som vi anbefaler – én med fjernbetjening og én, som kobles til en kontakt i væggen, der fungerer som dimmer.

Her finder du LED-dimmer med fjernbetjening
Her finder du dimmer til kobling med vægkontakt

HVAD BØR MAN OVERVEJE VED INSTALLATIONEN?

Ved planlægningen af bordbelysning i køkkenet er det vigtigt at tænke på, at man højst kan serieforbinde 5 meter. Har man brug for mere længde, kan man sætte transformatoren et sted i midten og sætte eksempelvis 4 meter i det ene hul og 3,5 meter i det andet. Længderne bliver da parallelkoblet til transformatoren.

Fastgør aluminiumsprofilerne på den måde, du ønsker det. Montér derefter LED-tapen og fastgør den hvide plast. Placeringen bør være over midten af arbejdsbordet eller lidt længere fremme. Ved hjørner skiller du listerne, og så sætter du en kort, tynd ledning mellem listerne, som bøjes. Det samme gælder ved emhætter eller andre overflader, hvor LED-listen ikke skal sidde, men hvor man ønsker, at lyset skal fortsætte på den anden side. Giv os besked om afstanden, og så leverer vi LED-lister med kabel imellem. Vi leverer ligeledes produktet i den ønskede længde.


Eksempel på hjørne, hvor to aluprofiler med en kort ledning imellem skilles.

EKSEMPEL PÅ PAKKE MED LED-LISTER TIL ET KØKKEN

I køkkenet ovenfor ønsker kunden en LED-belysning langs hele køkkenbordet, også til højre for emhætten. Dog ikke under emhætten. Kunden vil kunne regulere lysstyrken via en kontakt på væggen.

Vi tilbyder derfor følgende LED-sæt til kunden:

LED-tape på 13,2W/m (med lysfarve 3000K) monteres i en aluminiumsprofil, smal og høj.
Dimmer og transformator gemmes i skabet over emhætten.

Xcen leverer LED-strips i den rette længde med kabler på 1,5 meter. Kunden monterer selv LED-tapen i aluminiumsprofilerne og kobler ligeledes selv kablerne til dimmeren via en skrueterminal. I den anden ende af dimmeren tilkobles transformatoren via skrueterminalen.